En Tur I Skoven - med bagtanke

I dag var lidt af et kampløb om tiden. Det skulle nemlig begynde og regne i følge DMI lidt senere, så af-sti-af-sted i hundeskoven og få løbet den lille træt.

Jeg er stor fan af hundeskove, jeg synes det er skønt at der er mulighed selv i de store byer og slippe hundene løs og bare lade dem løbe. Især Fie er stor fan af disse ture. 

Desuden er det et rigtigt godt sted og møde andre hunde, andre hundeejere af mange forskellige støbninger. 

Bare i dag har vi mødt og leget med en kær lille dobermann, en bulldog og en halv hest. (Altså en af de rigtig store hunde). Det er desuden hyggeligt lige og snakke lidt med de andre, både hunde men også mennesker. 

Jeg havde dog en bagtanke med turen i dag. Jeg ville træne henkald i et stressende milijø. Min hundeskov ligger lige imellem to befærdede indfaldsveje til byen og Fie elsker og løbe efter biler. Så jeg brugte miljøet til at træne hende til at holde øje med mig når vi går tur. 

Mundligt genkald kan hun sagtens, komme når jeg kalder, men hun er ikke forfærdeligt dygtig til at holde øje på mig. Miljøet er bare så dælen spændende. 

Det jeg tænkte med øvelsen var at hun skal følge efter mig, det er ikke hende der skal sige til mig hvor vi skal hen. I sidste ende selvom hun løber foran mig, så er det mig der bestemmer hvor vi skal hen. 

Desuden er hunde flokdyr, så de vil helst følge flokken og det skal man bare bruge når man træner henkald uden lyd eller opmærksomhed fra hunden. 

Hver gang jeg synes hun løb for langt væk fra mig stoppede jeg brat. Holdt hun ikke øje med mig, vendte jeg om hurtigt om og gik den anden vej. Lige så snart jeg kunne høre hendes trin komme nærmere stoppede jeg. Så vil jeg have hende ind på plads. Hun skal sætte sig ned og blive frigjort igen. 

I starten forstod hun ikke hvad dælen der foregik, men tricket er at blive ved. Forstår hunden det ikke første gang, tiende gang eller måske tyvende gang så bliv ved indtil hunden forstår det. Det skal nok ske. 

Vi trænede det i cirka 40 minutter og til sidst gav hun mig de check-inns jeg vil have, samtidig med at hun kom tilbage når jeg stoppede op. Gå ind på plads og sætte sig kom aldrig helt på plads, men det er og første gang jeg trænede det i et stresset miljø, så jeg er stadig fuldt fortrøstningsfuld. Det skal vi nok lære.